Vi har valgt at implementere Facility Planner, da vi manglede en overskuelig løsning til driften af Teknisk Afdeling på Sæby Fiske-Industri. Vi har tidligere kørt med en meget avanceret vedligeholdelsesplatform, som ingen desværre kunne finde ud af at bruge, da brugerfladen og brugervenligheden ikke var i top.
Nu har vi fået implementeret opgavemodulet fra FacilityPlanner hvilket giver os muligheden for at styre alt vores vedligehold og skubbe opgaverne direkte ud til de relevante medarbejdere. Derudover har vi valgt at lægge alt vores lovpligtige kalibrering og verificering i systemet som gentagne opgaver, for at sikre det overholdes.
Nedbrud i produktionen registreres som en statistik og et opslagsværk vi kan kigge tilbage i, ved eventuelle reklamationer eller ved en sporbarhedsanalyse.
Vores medarbejdere har fået et helt andet indblik og overblik over ad hoc opgaver samt det systematiske vedligehold. Dette anses som en motivationsfaktor ved at lægge noget af ansvaret for opgavernes tilrettelæggelse og udførsel ud på medarbejderne. Dog skal vi som ledelse være opmærksomme på medarbejdernes styrker. Ikke alle trives med dette ansvar.
En stor anbefaling skal lyde fra Sæby Fiske-Industri. Facility Planner har effektiviseret arbejdsgangene hos os og skabt en overskuelighed og transparens i afdelingen.
Vedligeholdelsessystemet er udfærdiget med udgangspunkt i Dansk ByggeKlassificeringskoder (DBK-koder) som danner et solidt grundlag for ensartet og konsekvent registrering af havens tekniske anlægsdele og bygninger. Herfra oprettes anlægskort som dokumentation for de forskellige bygningsområder herunder vandbehandling. Fra anlægskortene oprettes delelementer som har til formål at tage vedligeholdelsessystemet ned på komponentniveau, hvilket vil sige alle komponenter og deres specifikationer lagres. Forventet forebyggende vedligehold noteres for hver enkelt komponent og udspringer derefter automatisk herfra til den respektive medarbejders opgaveliste. For at sikre at opgaverne udføres udførligt skal en hver vedligeholdelsesaktivitet kvitteres for af medarbejderen, og koder for fejl, årsag, detektering og vedligehold skal noteres. Samtidig skal der noteres hvor mange timer og omfanget af materialeomkostninger der har været ved vedligeholdelsesarbejdet. Med disse data i systemet kan estimaterne forbedres hver eneste gang en vedligeholdelsesopgave udføres, for løbende ikke bare at forbedre de tekniske anlæg men også at forbedre selve drift- og vedligeholdelsessystemet.
Vedligeholdelsessystemet kan anvendes rent ledelsesmæssigt gennem et budgetmodul som giver indblik i forbrug af ressourcer i form af både mandskab og materialer. Det giver samtidig mulighed for at se hvilke midler der har været brugt og hvilke midler der skal anvendes i fremtiden. Ved at have overblik over hvilke ressourcer der skal anvendes giver det ledelsen mulighed for at effektivisere og optimere rent driftsøkonomisk ved kun at have præcis det mandskab der skal anvendes til vedligeholdelsesarbejdet.
Vi har i zoos driftafdeling set en kæmpe effektivisering efter implementering af ZooPlanner. Ikke nok med at vi får udrettet mere, lægger brugervenligheden i Planner grundlag for en uventet motivationsfaktor. Vores medarbejdere trives med systemet og sætter en dyd i at få afviklet de opgaver som bliver tildelt de respektive afdelinger.
En kæmpe anbefaling herfra da Zooplanner kan hjælpe med at minimere spildtid samt optimere på arbejdsgange og effektivisere mandskab og den generelle drift.